Butikslejemål på yderst synlig placering
Hjørnebutik med vinduer til to gader, lige i krydset Hjallesevej/Reventlowsvej/Allégade.
Her kører, cykler og går folk forbi hele dagen. Lejemålet ligger på hjørnet i et af de mest befærdede lyskryds på vej ind mod Odense centrum, og store vinduespartier mod begge gader gør, at butikken bliver set fra alle retninger. Bilerne holder for rødt lige ud for ruden.
Lokalerne har i mange år været frisørsalon, og indretningen passer stadig perfekt til frisør, klinik, skønhed eller anden butik, hvor kunderne skal kunne finde dig og føle sig velkomne. Man træder ind fra gaden direkte i det lyse forrum med store vinduespartier. Et par trin op ligger to rum mere: et hjørnerum med vinduer til to sider, høje lofter og stuk, og et roligt rum uden vinduer, der egner sig til vask, behandling, lager eller kontor. Der kan også etableres vindue, hvis rummet skal anvendes til andet. Dertil kommer gang, køkken og toilet.
Ejendommen er en klassisk rødstensejendom med den slags detaljer, der giver en butik karakter: høje lofter, stuk og store, dybe vinduer.
Lejemålet istandsættes inden overtagelse med nyt køkken og eventuelt nye gulve, og vi drøfter gerne andre ønsker til indretningen, så lokalerne passer til din forretning fra dag ét.
Bag ejendommen ligger en offentlig parkeringsplads med 30 minutters gratis parkering, så kunderne kan holde lige ved døren. Der er også mulighed for at leje en fast p-plads til lejemålet. Nabo i stueetagen er en blomsterbutik, der trækker kunder til hjørnet hele ugen.
Kontakt os for en fremvisning. Lejemålet kan overtages snarest muligt eller efter aftale.
Information og data
Dette kliniklokale, som også kan anvendes til Klinik eller Showroom, ligger på Hjallesevej i Odense C. Odense C har postnummeret 5000, og ligger i kommunen Odense, som ligger i Odense. Lokalet er i alt 80 m2. Lejepris: 144.000 kr. per år.